Holmelunds kolde bearnaise

  • af

Jeg steger af og til roastbeef, når vi skal have gæster. Jeg servere ofte kold bearnaise til, for det kan laves i forvejen og bare være klar, når vi skal spise.

Oksekød, fyn, gårdbutik, kvalitet

Holmelunds kolde bearnaise

Det skal du bruge

4 spsk hvidvinseddike
1 dl vand
2 skalotteløg
1 håndfuld frisk estragon
4 æggeblommer
250 ml creme fraiche 38 %
salt, peber og evt. lidt sukker



Sådan gør du

Start med at hakke løgene fint. Fjern bladene fra estragonstænglerne og læg bladene til side.

Kom vand, hvidvinseddike, finthakkede løg, estragonstængler, samt lidt salt og peber i en gryde.

Lad det koge op og lad det koge ind til 3-4 spsk bearnaiseessens.

Si fyldet fra og kom essensen i en ren gryde. Sæt gryden på lav varme.

Kom æggeblommerne i gryden, samtidig med at du pisker, så det skummer. Bliv ved med at piske indtil massen begynder at tykne. Hvis der ikke sker noget, så skru en anelse op for varmen.

Når essensen er tyknet, sættes den til side for at køle af.

Hal estragonbladene. Bland estragon, creme fraiche og den kolde bearnaiseessens sammen.

Smag til med salt og evt. lidt sukker til at justere smagen.

Den kolde bearnaisesovs kan med fordel hvile i en time eller mere i køleskab inden den serveres.

 

Please follow and like us:
Follow by Email
Facebook
Facebook
Twitter
Instagram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *