Hvorfor købe oksekød i en gårdbutik?

  • af
dyrevelfærd, gårdbutik, fynsk oksekød

Ja, hvis du vil have noget andet, end det supermarkederne tilbyder, så er gårdbutikkerne stedet. Hos os kan du købe oksekød fra det sorte kvæg, der går på marken lige ved siden af butikken. Det vil sige, det er 100 % dansk kød. Ja, faktisk 100 % fynsk oksekød. Uanset hvilken gårdbutik du handler i, så er jeg meget sikker på, at du får en helt anden spiseoplevelse, end den du får, når du handler i supermarkedet. Så opfordringen fra os er: ud og find din favorit-gårdbutik.

Hos os kan du se, hvordan dyrene har det. Lige nu går dyrene på vinterfold. Det kan godt se lidt trist ud, men igen, det gør det over alt, når det er gråt, diset og vådt. Selvom det har været frostvejr de sidste par dage og nætter, så er det ikke noget, der afholder dyrene fra at sove ude. De har fri adgang til deres læskur, hvor de sagtens kan være alle sammen. Men de søger det ikke. Det er først i dag, at fire dyr ud af 22 er søgt ind i halmen for at ligge ned.

dyrevelfærd, gårdbutik, fynsk oksekød
dyrevelfærd, gårdbutik, fynsk oksekød

Du kan se din producent i øjnene, når du spørger, hvad dyrene får at spise, om de er medicinerede, om de bliver skudt på marken eller køres til slagteren og så videre. Vi har valgt at lade vores dyr blive skudt på marken. Det er vores filosofi, at det er den bedste afslutning på livet for et slagtedyr. Ingen stress og jag.

dyrevelfærd, gårdbutik, fynsk oksekød

Du får også kød, der har modnet i ca. 21 dage på krog hos slagteren. Selv de stykker, der bliver til hakket kød, får lov til at modne på krogen. Mange af vores kunder har bemærket, at det hakkede kød ikke svinder ret meget, når det bliver stegt. Vores egen forklaring er, at det er modningsprocessen, der gør forskellen.

dyrevelfærd, gårdbutik, fynsk oksekød

En sidste, men væsentlig, ting er, at leverpostej, spege- og grill-pølser ikke er fyldt med alverdens tilsætningstoffer. Det er den rene vare tilsat krydderi. Lavet af en dygtig slagter og en dygtig pølsemager, der kan deres håndværk.

Please follow and like us:
Follow by Email
Facebook
Facebook
Twitter
Instagram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *