Vi startede med at holde kvæg, fordi vi skulle have plejet vores vådområder. Vi har enge, der ligger lige ned til Sallinge Å. Her græsser køerne om sommeren. Fordi engen bliver græsset af, bliver den ved med at være lys-åben og gror ikke til i krat. Så kvæget er en vigtig del af plejen af engområderne.
Efterhånden kom der kalve til og flokken blev større. Vi begyndte at slagte nogle af dyrene. Vi opdagede hvor godt oksekød kan smage. Og vi opdagede hvor stor forskel, der er på kød, der er produceret forskelligt. Lokale produkter giver en anden og mere unik smagsoplevelse. Vi kan kun anbefale, at du prøver vores kød.
Du kan læse mere om vores dyr på siden Kødkvæg.